Det Grønne Område
image
blank

Velkommen til Klatretræet

I Klatretræet ønsker vi at møde børnene der, hvor de er, og tage udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og formåen, og sætte realistiske krav til barnet, som er i strækhøjde og realiserbare.

Som voksne er vi bevidste om, at vi altid er rollemodeller for børnene, og derfor møder vi barnet med nærvær, omsorg og respekt. Nærvær gør, at barnet føler sig set og giver en tro på, at det er noget værd.

Vi har fokus på, at det skal være sjovt at være i Klatretræet, at alle børn føler sig som en del af fællesskabet. Vi anerkender, at vi er forskellige, og har forskellige udgangspunkter, kulturelle baggrunde, familiemønstre osv.

Vi arbejder med læring gennem leg, og har øje for de relationer, som skabes i legen. Vi bestræber os på at skabe de mest optimale læringsmiljøer, bl.a. via indretning og sammensætning af børnegrupperne, aktiviteter mm. Vi er bevidste om, at læring foregår forskelligt, og tilrettelægger arbejdet og aktiviteterne efter det.

Vi tænker hele veje rundt om barnet (helhed), og vægter derfor forældresamarbejdet højt, så forældrene er trygge ved at aflevere deres barn i Klatretræet.

Vi arbejder i alle relationer ud fra Høje-Taastrup Kommunes fire værdier:

  • Menneskelighed og positivt livssyn
  • Engagement
  • Professionalisme
  • Helhed

 

Sidst opdateret: 15-02-2017
blank
Klatretræet