Velkommen til Nøddekrattet og Dagplejen

Daginstitutionen Nøddekrattet og Høje-Taastrup Kommunes Dagpleje har fælles ledelse, fælles forældreråd og fælles administration. De to enheder har meget forskellige vilkår og økonomi og er derfor beskrevet som selvstændige enheder her på hjemmesiden.

Fælles for både Nøddekrattet og Dagplejen er, at vi arbejder målrettet med at fremme inklusion og støtte fællesskabet. Det gør vi bl.a. ved at bruge SP-modellen som værktøj, for at styrke børnenes læring og udvikling. SP står for Systemanalyse og Pædagogik. Med SP-modellen sætter vi fokus på, hvor vigtige gode børnemiljøer er for udvikling, trivsel, motivation og læring. Positive relationer og gode fællesskaber er afgørende for, at et barn udvikler sig og lærer. SP er en model for, hvordan man systematisk kan analysere det enkelte barns udfordringer og muligheder, ved altid at inddrage barnets omgivelser og relationer i analysen. Ved at analysere barnets udfordringer i sammenhæng med lærings- eller pasningsmiljøet, sættes fokus på de indsatser, som dagplejere og pædagoger har stor indflydelse på. SP-modellen er dermed et godt redskab i arbejdet med at styrke børns læring, personlige udvikling og trivsel – herunder inklusion. 
 

Vi arbejder ligeledes med ICDP, da det er et rigtig godt værktøj i arbejdet med netop SP-modellen. ICDP-programmet (International Child Development Program) skabt af den norske psykologi professor Karsten Hundeide (2004), præsenterer en samspilsguide, der sensitiverer og systematiserer den relationelle kommunikation.

 

ICDP bygger på en humanistisk tradition, der har en empatisk, positiv fortolkende holdning til barnet, som med en enkel metode arbejder på at øge de professionelle sensitivitet, ved at den professionelle ser det som sit ansvar og opgave at sikre kvaliteten af det relationelle forhold. Når det lykkes at forbedre det relationelle forhold – vokser alle. Erfaringerne fra den pædagogiske verden dokumenterer, at når de professionelle sensitiveres og giver sig selv i pant kan besværlige relationer udvikles til nærende og udviklende samspilsrelationer.

 

Centralt i ICDP står ’de otte temaer for godt samspil’ – som er en kommunikativ manual for det relationelle forhold. Via observationer, refleksioner og videoanalyse sættes fokus på egne evner til samspil.

 

Metoder i ICDP:

Temaerne i ICDP:

Hvad er og kan vi med pædagogisk refleksion – og hvor er mine feedbackressourcer i det daglige arbejde: Alle systemer har brug for tilførelse af psykologisk energi for fortsat at udvikle sig – her spiller refleksion og feedback en vigtig rolle.

Den følelsesmæssige dialog: Emotionel kommunikation. Hvilken psykologisk kraft rummer anerkendelse og glæde?  Anerkendelse er psykologisk ilt. Glæden inviterer ind i fællesskabet og skaber mulighed for nærhed og fællesskab.

Den meningsskabende dialog: Kvaliteten af relationerne er betydningsfuld for menneskers udvikling og læring. Det kræver nærvær og en god personlig forankring at etablere en optimal læringsproces. Den professionelles rolle i forhold til at formidle mening og skabe læring.

Den vejledende/guidende dialog: Når vi hjælper barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på positiv måde, ved at spejle det, vise positive alternativer og planlægge sammen udvikles selvkontrol. Selvkontrol er en forudsætning for at kunne handle målrettet og udvikle de færdigheder, der kræves for at kunne tilpasse sig omgivelserne og således fungere socialt i fællesskabet.

Pædagogisk Atmosfære:  Det er en pædagogisk selvfølgelighed, at det er positivt for et barns udvikling, at det færdes i miljøer, hvor det barnet blive hørt, set og mødt med anerkendelse og varme. Men hvordan skabes en pædagogisk atmosfære, der er fordrende for børns (og voksnes) trivsel i en travl hverdag.

 



Sidst opdateret: 02-06-2017