Det Grønne Område
image
blank
image

Velkommen til Universet

Børnehuset Universet er en integreret daginstitution for børn i alderen 0-6 år fordelt i to bygninger, som ligger i Charlotteager i Hedehusene. Selvom institutionen består af to bygninger vægter vi at være ét hus og alle børnene er vores fælles ansvar. I Universet har vi fokus på, at vi udvikler det hele menneske. Det er ikke kun kroppen, der vokser, det er også hjertet og hjernen. V i arbejder ud fra 6 værdiord, som er empati, omsorg, venskaber, respekt, anerkendelse og inklusion.

Vi vægter, at vi er et veluddannet personale og vores pædagogik bygger på et stærkt fagligt funderet grundlag. Vi har gennem de seneste år været blandt de højest scorende institutioner i kommunen ved det pædagogiske tilsyn. Tilsynet rummer både de fysiske omgivelser, leg og aktiviteter, sociale relationer, sprog og kommunikation samt børnenes generelle udvikling. Du kan læse mere om det pædagogiske tilsyn i kommunens kvalitetsrapport.
 
Vi har desuden medvirket til følgeforskning i samarbejde med Aarhus Universitet og har fået udgivet flere artikler. Læs f.eks. "Det skal være godt at være barn i Universet" eller "Pædagogik, der virker: Børnehus gør en forskel for børn i udsatte positioner".
Sidst opdateret: 19-03-2019